fredag den 10. februar 2012

Slut for denne gang – På Gensyn!


Efterhånden er mit ophold ved ALC Junior Ministry ved at lakke mod enden. Jeg kan se tilbage på et halvt år fyldt med oplevelser, udfordringer og en masse nye venskaber. Inden jeg i september pakkede kufferten og drog afsted, havde jeg selvfølgelig gjort mig mange spekulationer om, hvad det nu var jeg kom ned til. Mange af mine forventninger er i den grad blevet opfyldt, hvad end det gælder det arbejdsmæssige eller på det mere personlige plan.
Jeg er sikker på at Junior Ministry India, har fået en del ud af at have en volontør på besøg i seks måneder. Fornemmelsen er, at De i den grad har fået et boost og mange nye skæve vinkler til hvordan man i 2012 kan lave børne og ungdomsaktiviteter, samtidig med at holde fast i nogle af de gamle traditioner.
Hvad angår mig selv, kommer jeg bestemt også hjem med meget i bagagen- hvor mange tidspunkter hernede har været en øjenåbner for mig.
Jeg har mødt fantastiske mennesker i den tid jeg har været her, folk som jeg helt sikkert kommer til at lave meget sammen med i fremtiden, så det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger dem her.

I starten af februar havde jeg den store fornøjelse af  at besøge den gamle danske koloni i Tranquebar (på tamil: Taramgambadi). Et sandt klenodie i dansk kolonihistorie, som stadig den dag i dag summer af Danmark, som f.eks. når man slår et smut forbi den danske kirkegård eller besøger det gamle fort Dansborg.
Efter Christian d. 4. Oprettede ost-indisk kompagni i 1616 sendte han admiral Ove Gjedde til Tranquebar i 1620 for at starte en dansk handelsstation i Indien. Foretagenet varede helt op til 1847 hvor området blev solgt til englænderne.
Stedet er selvfølgelig i den grad præget af danske turister, som vil have et indblik i vores storhedstid. Selvfølgelig var jeg så uheldig at ramme Tranquebar den dag, hvor et stort hold fra ”Albatros” også skulle indlogere sig.
Alt i alt et afslappende og spændene smut, fra det ellers overbefolkede og travle Tamil Nadu.  





mandag den 16. januar 2012

PONGALO PONGAL!!


I disse dage fejres Pongal over hele Tamil Nadu, en gammel meget traditionel høstfestivalfestival som varer 4 dage. Pongal betyder egentlig ”koge over” og er også navnet på en klassisk tamilsk ret der oftest spise til morgenmad, (bestående af: ris, cashewnødder, kokos, mm., meget velsmagende- minder lidt om for müsligrød). Det spiser man selvfølgelig til når det er Pongalfestival!
Hvis man virkelig vil opleve Pongal, skal man slå et smut forbi de små tamilske landsbyer, hvor høsten virkelig fejres med alt hvad dertil hører- bl.a. at gnaske friske sukkerrør.
Ingen tamilsk festival uden at involvere ”Hinduguderne”- under festivallen tilbeder man specielt solens gud ’Surya’ for den gode høst og vintersolhvervet. Kvinderne laver flotte kolams (dekorationer) foran deres hus, inden solopgang for at byde guderne velkomne i deres hjem.
Mange forbinder pongalfestivalen som en Hindu tradition, men det er det ikke kun. Det er en Tamilsk folkefest, specielt for bønner- og derfor bliver den fejret i alle hjem.
I Junior Ministry Cuddalore holdte vi pongalfest søndag d. 15. Januar, hvor alle børn efter gudstjenesten var inviteret, et rigtig godt arrangement.
Desværre er denne Pongalfestival anderledes end den plejer at være. Cyklonen ’Thane’ som raserede natten mellem d. 29.-30. December, har sat tydelige spor efter sig i Tamil Nadu. Specielt landsbyer og tilhørende marker med afgrøder blev katastrofalt ramt, og har medført at meget af høsten måtte gå tabt.

I den foregående uge, havde vi kort besøg af Nis og Enna fra FDF Gentofte.  FDF Gentofte var værtskreds da Junior Ministry besøgte Landslejren i 2001.
Vi besøgte JMI-kredsen Subramaniyiapuram, hvor vi legede til den store medalje- til stor glæde for børnene i landsbyen.

KH Andreas
(Vijayaruben, Enna & Nis i Subramaniyapuram)

(KludderMor!)

(Der bliver lavet Kolam til Pongal)

(PONGALO PONGAL!!!)


tirsdag den 3. januar 2012

Cyclonen 'Thane'


Specielt området omkring Cuddalore & Pondicherry blev natten mellem d. 29. Og 30. December 2011 ramt af cyklonen ’Thane’. Vindstødende målte omkring 140km/t og ufattelige mængder vand ramlede ned.
Den nat sov jeg ikke meget, da jeg lige ud sagt kunne høre palmer og træer vælte, glas smadre og genstande kollidere med huset jeg bor i.
Næste morgen kunne jeg så se konsekvensen af cyklonens hærgen. På tværs af den vej jeg bor på, var træer og palmer flækket og væltet, her og der hang telefonledninger og højspændingskabler ned over gaden, bilruder var knust, osv.
Jeg gik de 500 m over hvor Junior Ministry kontoret ligger, for at se om der var sket skader der.
I et splitsekund troede jeg at jeg var byttet ud med Rasmus Tantholdt, og skulle til at rapportere fra Beirut, Tripoli eller Baghdad. Alt var i cyklonens vrede væltet rundt, ruderne smadret, og dele af taget væk. Stort set alle papirer lå i vand på gulvet.
Alt dette  får mig til at tænke på dem der ikke havde tag over hovedet den nat, eller dem hvis hytter er fløjet væk over hovedet på dem. Myndighederne her melder indtil videre op mod 60 omkomne.
Nyhederne i Danmark rapportere ofte om naturkatastrofer rundt omkring i verden. Når jeg som tv-seer i Danmark har fulgt med, er det ofte svært at sætte sig ind hvor slemt det er.
Her flere dage efter er der kommet elektricitet i mit hus igen, men stadig store dele af byen er uden, el, vand og andre forsyninger. Cuddalore ligner stadig en krigszone.
Medierne har spår at omkostningerne vil overstige dem Tamil Nadu havde i forbindelse med Tsunamien i 2004.
Den Arcot Lutherske kirke har ligeledes haft store ødelæggelser, hvor det er gået ud over skoler, hostels, kirker, mm.

Trods uvejret har jeg det Ok, men den næste tid bliver nok en smule anderledes, i og med Junior Ministry kontoret er delvist destrueret.

Kærlig hilsen

Andreas

Der skal mange kræfter til for at rykke sådanne træer op!

Mad bliver uddelt i 'Katastrofetelte' i Cuddalore

En del af Junior Ministry kontoret

Gaden jeg bor på



   

torsdag den 29. december 2011

Glædelig Jul + Godt nytår!

Her i Tamil Nadu er julen så småt også ved at være overstået. Juletræet står dog stadig, og den farverige indiske julepynt pryder stadig de små kristne hjem.
Min jul her har været ganske god, og slet ikke så anderledes, som jeg måske havde forestillet mig fra dansk jul. Selvfølgelig er der punkter som maden og andre traditioner, der er milevidt fra dansk jul. Her handler julen om at være sammen med familie, gå i kirken, spise, give gaver osv. – ja ganske som vi kender det fra Danmark.
Vi startede med stor julegudstjeneste d. 24. I  ALC Nellikupam church, kirken var fyldt til renden. Der blev sunget kendte julesalmer, på tamil- dog mange som man kender fra Danmark. Juleprædiken blev hørt. Nadveren blev indstiftet. Juleevangeliet blev fortalt. Det hele sluttede af med alle børn tændte et stearinlys og sang ”Silent Night”/”Glade Jul”.
Herefter var jeg inviteret hjem til Rubens familie, (Ruben er generalsekretær i Junior Ministry, og ham jeg arbejder sammen med til daglig). Vi spiste Mutton-briyani (Sauterede ris med gedekød) og andre lækre retter, som hører den tamilske juletradition til.
D. 25. Er traditionen at man går til morgengudstjeneste kl. 5.00, og herefter sover man et par timer, inden man står op sammen og spiser frokost og giver gaver.
10 ledere fra Junior Minstry inkl. undertegnede drog senere på dagen til Tiruvannamalai, hvor vi deltog i Quo Vadis Christmas-Caroling.

Kh Andreas 
ALC Nellikupam Church

ALC Nellikupam Church - Synger "Silent night"

Mig og min indiske "familie"/Undertegnede iført min julegave - traditionelt tamilsk tøj

Quo Vadis - Cristmas

Quo Vadis - Christmas
Junior Ministry underholder!

lørdag den 17. december 2011

Troen, Håbet og KÆRLIGHEDEN


Forleden talte jeg med en af præsterne i den lokale ALC (Arcot Lutherske kirke). Bl.a. snakkede vi om forskellighederne på antallet af kirkegængere i ALC og den danske folkekirke. Han besøgte selv Danmark tilbage i 1980’erne, og var den gang forbavset over hvor få kirkegængere der var til de gudstjenester han besøgte. En anden udtalelse (der stødte mig lidt) han kom med, var: ”Jeg synes at mange danske kristne er det kun af navn og ikke af virkning, det virker amatøragtigt at I ikke kan jeres bibelvers og er fortrolig med de hellige skrifter.”
Hvorefter jeg måtte spørge om det vigtigste ved at være kristen er at kunne sine bibelvers udenad, og kunne citere biblen ustandseligt? Det kan efter min mening ofte virke sådan, blandt præster og menighederne hernede at kærligheden er glemt, og han måtte da til sidst give mig ret i, at at De har troen, De har håbet, men næstekærligheden bliver nogle gange sat til side. Men størst af disse tre er kærligheden. (1. kor. 13,13).

Lad os alle huske kærligheden- til hinanden og til det barn der bliver født julenat.
Det har vi alle brug for.

Mange varme julehilsner

Andreas


søndag den 11. december 2011

Da Lord Shiva viste sig!


Karthigai deepam.

Hvert år på deepam søger millioner af hinduer til byen Tiruvannamalai ved foden af bjerget Arunachala – manifestationen af Shiva.  Fuldmåne-natten i måneden Karthigai, (november/december) er helt speciel da stjernernes position på himlen har en unik symmetri som i indisk mytologi kaldes de himmelske nymfer.
Tiruvannamalai er til daglig en mellemstor indisk by med omkring 300.000 indbyggere, men i disse dage overfyldes den med hinduer fra hele Indien.  Mange er fattige enlige pilgrimme som kommer med et enkelt klæde om kroppen, en skål og en stok, og som i kamp med hver mand prøver at finde ly et sted på gaden for natten.
Politiet har indkaldt 4000 betjente fra hele Tamil Nadu som skal prøve at holde styr på de ihærdige pilgrimme når først Deepam går i gang – for der skulle efter sigende være knald på. I den energiske og vedholdende søgen efter at tilbede Lord Shiva gør inderne gerne alt hvad de kan for at komme til målet.
Torsdag d. 8 december blev der tændt en kæmpe Olielampe på toppen af bjerget, da mener hinduerne at selve Lord Shiva viser sig for dem. Herefter vandrer millioner af mennesker barfodet 14 km rundt om Arunachala.

Det var vildt at opleve!

Ellers kan jeg berette om at julestemningen så småt er ved at have indtruffet sig i de små kristne indiske hjem. Hvis der er noget inderne er gode til, er det at pynte op med diverse farverige plastik genstande, og lyskæder skal helst blinke 20 forskelige nuancer. Ja julen nærmer sig- også i Tamil Nadu!